Fisk om søndagen

Jeg har spillet fisk med pigerne de sidste tre timer. Det er så hyggeligt, at bare være sammen.

Men jeg glæder mig nu til, at de snart kan begynde, at lære, at spille andet end fisk.

Valentinsdag

Som om det betyder noget. Det er bare endnu en dag, der  får os mindreværdige til, at føle os endnu mere mindreværdige. For hvem kan elske mig? Jeg der end ikke kan elske mig selv.

Den forkerte krop op af sengen

Kender I, de der dage, hvor vækkeuret ikke ringer, og hvor man kommer alt for sent op? Dage der føles, ikke bare, som om man har fået det forkerte ben ud af sengen, men også den forkerte krop. Dage, hvor man er helt ved siden af sig selv. Sådan en dag har jeg i dag. Jeg vågnede næsten TO timer for sent, og var bare SÅ forvirret.

Nu er jeg lidt mere klar i hovedet, har givet pigerne morgenmad og har fået ringet til mit arbejde. Men det er bare det værst tænkelige tidspunkt, at komme for sent på, for vi er ved at “omorganisere”. Det betyder, at alle har haft ekstra travlt de sidste par uger og, at vi alle er bange for, at blive fyrede på grund af finanskrisen.

ØV.

En dating profil

Jeg oprettede en profil på Dating.dk i går. Det er lidt smart, fordi man kan være anonym og det gir mig en mulighed for, at måske langsomt lære nogen, at kende. Eller ikke. Et sted, at øve sig.
En legeplads måske.

En grå uanseelig plet

Fik en ny kollega i dag. Hun kom svansende ind som om hun ejede det hele; verdenen, chefen og mig med sit lange velplejede hår og i en smart stribet buksedragt som sikkert har kostet en million.
Hun skræmmer livet af mig.
Jeg er allerede usmart,
ved siden af hende kan jeg mærke hvordan jeg bare blegner væk til det rene ingenting, en skygge af en grå plet på gulvet.

Slumber party

Jeg elsker de der dage, hvor livet er normalt og hyggen står i forreste rum. Dage hvor jeg kan føle mig som et værdigt menneske og en god mor.

I dag tog pigerne og jeg i skoven, ikke det bedste vejr, men naturen er jo omkring os året rundt, så hvorfor ikke nyde det? Vel hjemme igen, legede vi skole og bagefter kom et par af pigernes veninder. Vi lavede pandekager og hyggede os sammen,og så ville pigerne gerne have, at veninderne blev og sov over. Det var helt i orden med mig, for jeg synes bare, at det er rart, at have huset fyldt med børn. Vi fik spillet både ludo og fisk,jeg drak et par glas vin og nød rigtig, at være sammen med de glade tøser.

Men nu, hvor alle børn for længst er puttet og har sovet sødt i snart mange timer, og hvor klokken har passeret midnat, er jeg begyndt, at tænke.

Er det i orden, sådan at drikke et par glas, når  man har ansvaret for andres børn?
Jeg var bestemt ikke fuld eller noget, bare afslappet, tålmodig og i godt humør.
Men er det i orden?
Er det noget andre gør, eller er det bare mig?

Jeg bliver bare så ked af, at tænke på, at jeg måske igen har gjort noget forkert.
Til den anden side, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde kunnet opmønstre den ro og tålmodighed, som var nødvendig for, at pigerne og deres veninder kunne nyde aftenen, hvis ikke jeg havde fået et par glas vin…

Eller måske er det bare mig, der igen tænker for meget…

Jeg er i godt humør, så bare kom an :-)

Et dilemma

Jeg vil gerne være anonym. Det er vigtigt for mig, hvis jeg skal turde skrive om sandheden i mig. Nu har jeg så opdaget, at nogle af de blogs jeg gerne vil kunne læse med hos og skrive til, viser hvor folk kommer fra. De har sådan nogen bokse, hvor ens by og alt muligt står. Hvis jeg boede i en stor by som København eller Århus, så betød det måske ikke så meget. Men det gør jeg ikke, for min by er ikke stor men heller ikke lillebitte.  
Så hvad gør jeg?  Skal jeg bare lade være med, at kigge forbi hos dem? Skal jeg kigge forbi, og håbe på, at ingen genkender mig, at dem jeg kender i det virklige liv ikke læser de blogs, som jeg gerne vil læse? Eller hvad skal jeg gøre?

Er der nogen som har et godt forslag, og er der nogen, som kan fortælle mig, hvorfor de gerne vil have de der bokse?

Oppe af sengen igen

Jeg fik ringet til nytårsfyren, vi mødtes til en kop kaffe og han var stadig rigtig sød, ikke noget med, at presse mig. Så vi aftalte at gå i biffen om fredagen, hvilket altså var i fredags, og jeg er først lige kommet op af sengen.

Jeg er ikke forelsket, men jeg er vildt fysisk tiltrukket af ham. Jeg ved godt, at jeg burde skamme mig, især fordi jeg ringede til Faderen søndag og løj! Jeg sagde, at han var nødt til, at beholde pigerne et par dage fordi jeg var syg. Det var selvfølgelig ikke sandt, men jeg havde bare ikke lyst til, at give slip på min seng og manden deri. Frygteligt. Jeg ved det godt. Alligevel skammer jeg mig ikke det mindste, heller ikke over, at jeg har pjækket fra arbejde. Jeg er bare vildt begejstret over, at jeg er i stand til, at frembringe en så stærk fysisk attraktion. Jeg føler mig smuk, og feminin og super sensuel og det er bare dejligt.

Red red wine

De sidste to aftener har jeg siddet og stirret på en flaske vin.  Uden den mindste lyst til, at drikke den. 

Det synes jeg lige skulle fejres med lidt god musik.

Morgenritualer

Himmelen er rød og guld og blå og purpur og jeg laver havregrød, som jeg har gjort det, de sidste seks år. Jeg er ikke et naturligt A- menneske, men der er noget fortrøstningsfuldt i morgenens vante gænger, hvor alt er gammelt og genkendeligt og trygt og hvor verdenen endnu ikke har formået, at trænge sig på med andet end stille  diskrete løfter om en ny begyndelse.

Åh..Damn! Oh…Shit! Åh…Hjælp!!!!!

Fuck, fuck fuck! FUCK! Ham fyren fra nytårsaften, har lige ringet! I min brandert må jeg have givet ham mit telefon nummer.  Hvordan kunne jeg være så dum! Hvad pokker gør jeg nu?

Damn.

Han sagde, at han synes jeg var sød, selv om jeg havde smidt ham halvnøgen ud i kulden!

Det er bare SÅ pinligt!

Damn.

Nytårsaften og skam

Undskyld mit fravær, men jeg har haft rigtig meget, at tænke over siden sidst.
Nytårsaften gik jeg, som aftalt, i byen med min kollega. Jeg fik, no suprise, ALT for meget at drikke…
Det er sjovt, det der med, at drikke, for det har både gode sider og dårlige sider. En god side er, at man tør mere. En dårlig side er, at man tør mere.
Men, jeg må vist hellere starte fra en ende af.
Aftenen startede rigtig godt, min kollega som er en sød og sjov pige, havde virkelig gjort sig umage for at jeg skulle more mig, og hun tog mig med til alle de steder, som hun selv plejer, at komme på. Ved tolvslaget stod vi ude på gaden, så på fyrværkeri,og råbte godt nytår til hinanden,og alle dem omkring os, da jeg gennem folkemængden fik øje på en høj flot fyr. Han var mørkhåret, i habit, havde en fjollet lyserød hat på hovedet og de kønneste mørke øjne, som kiggede lige ind i mine. Fuld som jeg var, turde jeg godt gå lidt nærmere mens jeg bevarede den intense øjenkontakt. Han gik mig i møde og så kyssede han mig. Bare sådan, han sagde ikke noget. Han kyssede mig bare, og jeg kunne mærke det helt ned i mellemgulvet. Jeg ved ikke, om det var fordi jeg var fuld, eller om det var en kombination af situationen, overraskelsen, det smukke fyrværkeri og, at jeg så længe har været uden en mand, men det føltes bare helt fantastisk.
Vi blev inde i byen sammen hans venner og min kollega i en lille times tid, så tog vi hjem til mig. Vi var sammen hele nytårsnat, og jeg var i himmelen.
Indtil jeg vågnede, efter et par timers søvn, sent torsdag eftermiddag. Så skammede jeg mig. Meget. Jeg skammede mig over, at jeg havde været sammen med en fyr, som ikke var Faderen. Jeg følte mig utro. Jeg skammede mig over, at jeg i det hele taget havde haft sex. Jeg skammede mig over, at jeg havde vist min grimme krop frem til den mand som nu lå i min seng, og jeg blev grebet af panik.
Jeg kastede mig i tøjet, vækkede fyren og råbte af ham, at han skulle gå. Han så helt forskrækket ud, forsøgte at berolige mig, sagde undskyld flere gange men tog så endelig sit tøj og gik.
Først var jeg lettet, men så begyndte jeg, at skamme mig endnu mere, for hvem opfører sig så umodent?
Jeg tilbragte resten af torsdagen og fredagen, indtil pigerne kom hjem, i sengen. Under min dyne, i dyb skam.
Hele mit indre, er nu i oprør. For rent rationelt, ved jeg godt, at jeg ikke er en billig tøs, at jeg ikke har været utro, at jeg burde kunne tillade mig, at nyde livet lidt. Men min hjerne er gået i selvsving og råber SKYLD! SKAM! uden ophør,
kun svagt dulmet af pigernes lejlighedsvise latter.

Godt Nytår!

Til alle jer derude:

Godt Nytår !!!

Hvem er jeg?

Da jeg startede denne blog var det for, at skrive om sandheden i mig.  En sandhed, som jeg selv syntes, var klar og enkel. Men sandheden er aldrig rigtig enkel. Er den? For hvem er jeg egentlig? At jeg er alt det med U foran, det ved jeg godt. Men hvad rummer jeg mere? Hvad kan jeg lide, og hvad kan jeg ikke lide?
Pludselig indser jeg, at jeg ikke ved det.

Men jeg har sat mig for, at finde ud af det. 
Startendes fra i dag,og med lidt hjælp fra alle jer andre bloggere, med al jeres viden og alle jeres interessante sysler.

Jeg har derfor:

1. Været ude at købe en bog af Elsebeth Egholm (Selvrisiko – Personskade – Nærmeste pårørende). Bogen købte jeg, fordi jeg læste et indlæg som Spacemermaid havde skrevet. Titlen  på indlægget var meget passende for mig : “Hvad er vigtigt i dit liv?”  og det handlede om hvad, der gør en lykkelig.  I indlægget skrev hun også om, at hun godt kan lide de nye krimier som handler om karrierekvinder. Da jeg gerne vil finde ud af, om jeg kan lide, at læse bøger virkede det som et godt sted, at starte.

2. Nu jeg var ved bøgerne, så fandt jeg også bogen: “100 ting du ikke behøver en mand til!” af Alison Jenkins, også den meget passende, da  jeg  for nylig blev husket på ordsproget “nød lærer nøgen kvinde at spinde” af the0exquisite0pain, kvinden som kan skifte både dæk og sikringer uden hjælp.    Hvem ved, måske er jeg vild med, at lave hus-reparationer og fjerne klamme ting fra mit toilet helt selv.

3. Godt inspireret, som jeg er blevet, af Hannes smukke Quilt-tæpper og lækre muffins, men meget langt fra, at have hendes talenter, har jeg fundet et startsæt til, at lave scrapbøger  og et startsæt til, at designe mine egne smykker. De to sæt har den fordel, at så kan pigerne også være med, og det er jo altid en god ting.

4.  Andre gode ideer modtages med kyshånd og stor taknemmelighed.

10 dage

Først 10 dage clean og intet særligt behov. Men, kan ikke lade være når det er der. Drak seks øl den 23 og lidt over en flaske vin juleaften. Bortset fra, at moster faktisk havde vin med mandag den 22, som jeg hverken drak, eller havde lyst til. Så i går kom naboerne, og spurgte om jeg ikke ville ind til dem lidt, når nu pigerne var væk. Først ville jeg sige nej, de virker så meget klogere end mig. Hun har sin egen butik og han er en eller anden slags kunstmaler. Men gik alligevel med dem ind, og de var bare så søde. De bød på vin og ost og snakkede hele tiden om alt muligt, så jeg helt glemte at føle mig uværdig og dårlig tilpas. De drikker vist vin hver dag, sådan til maden og for hyggens skyld, og tænk, jeg synes da ikke, at de er alkoholikere. Da Faderen og jeg stadig var gift fik vi  også tit en flaske eller to til maden, og det syntes jeg da også var helt normalt. Så, hvad er forskellen nu? Det har jeg tænkt meget over. I det hele taget synes jeg, at have alt for meget tid, til at tænke. Mon der findes noget der hedder en trediveårs-krise? Nu har jeg i hvert fald bestemt, at jeg skal forsøge, at se lidt lysere på tilværelsen, og ikke være så hård ved mig selv. Jeg har endda sagt ja til, at tage med en kollega i byen nytårsaften. Lidt sjov må jeg vel ha?

Tid til at .. ?

Pigerne er taget hjem til Faderen, hvor de skal blive til efter nytår. Det har igen fået mig til, at tænke over  Tiden og over Frøken Ur, som uden hensyntagen, og på magisk vis, ændrer dagenes længde og døgnets rytme.

Siden skilsmissen er det, som om, mit liv er splittet op i disse to meget forskellige og konstant foranderlige  tidsregninger. Den hurtige tid, hvor dagene løber som kviksand mellem mine fingre, og den langsomme tid som  giver store sorte huller af intethed.

Julestemning med Mel & Kim

Min moster

I dag er det store rengørings dag. Jeg har aftalt med pigerne, at alt skal være pænt, når moster kommer i aften. De glæder sig helt vildt. Det gør jeg også. Min moster er sjov og sød og ligeglad med, at  jeg ikke er helt perfekt.  Det eneste problem er, at siden jeg blev skilt, så  kan hun ikke vente med, at finde en ny kæreste til mig. For nogen uger siden, skrev hun en kontaktannonce! Heldigvis nåede jeg at stoppe hende, før hun sendte den ind. Men måske har hun ret.  For jeg er ikke særlig god, til at være alene.

Camping i stuen

Jeg havde bare den hyggeligste aften, sammen med mine solstråler  i går. Vi fandt sommerens Fætter- BR telt frem og satte det op inde i stuen. Så lå vi der, med lommelygter og spiste pebernødder og kiggede på Nissernes Ø sammen. 
Hvis Faderen havde set os, ville han sikkert have skældt mig ud, for, at lade pigerne være så sent oppe. Men jeg er bare ligeglad, for det var simpelthen så rart og pigerne strålede. Så for en gangs skyld synes jeg, at Faderen og hans meninger kan rende og hoppe!

Juleferie

Endelig blev det juleferie, og pigerne og jeg skal bare råhygge. Vi skal lave konfekt og se julekalender sammen, og min moster kommer på besøg. Jeg glæder mig rigtig meget, til denne oase af fred sammen med mine solstråler. Hvis Fadern alltså bare tillader det, og ikke dukker op med sine bedrevidende, bebrejdende øjne. Siden vi blev skilt, er det som om jeg ingenting er værd.  Jeg er ikke pæn nok, jeg opdrager ikke hans piger godt nok, jeg holder ikke huset fint nok. Altid har han noget, at slå ned på og kritisere, og jeg bliver lige ked af det hver gang, selv om jeg ved, at han har ret. Eller måske fordi jeg ved, at han har ret.

En plan

Juleaften =  0

max én flaske champagne i alt nytårsaften.

Jeg er ikke bare mor

En gang imellem, når jeg er helt for mig selv,

vil jeg bare slå håret ud og rocke for vildt!

At være eller ikke være

Tænker i det hele taget meget på, om jeg kan være alkoholiker. For kan man være det, når man ikke drikker hver dag og når man kan passe sit arbejde? Forsøger at finde trøst i netop disse faktum. At jeg passer mit job, at jeg ikke drikker hver dag.
Men er det virkelig en trøst eller er det bare en dårlig undskyldning, jeg bruger overfor mig selv, for at kunne nyde endnu et glas?

Klejner og honninge-hjerter

Idag har været en god dag.  Weekendens fadæse er næsten glemt og jeg har bagt honninge-hjerter og klejner til den store guldmedalje sammen med pigerne. Nu er de begge lagt i seng, glade og tilfredse, og jeg tror, at jeg vil unde mig et langt bad og en  rolig aften med Sex & the City.

Juleklip med mindstepigen

Var til juleklip i børnehaven i dag. Ædru. Heldigvis var det ikke en af de forældrekomsammener, hvor de altid serverer øl og vin. Bare alkoholfri gløgg. Mindstepigen var glad, min lille solstråle. Hun havde bagt kager og viste dem stolt frem. Hvorfor kan jeg ikke altid være en god mor?

Når jeg er ensom og pigerne sover

Om julefrokost med jobbet og om at sone

Sone.
Selvhad og skam fylder igen mit hele jeg. Et glas eller to for meget. Ved ikke hvornår jeg nåede grænsen, ved bare at jeg både nåede den og overskred den, ude af stand til at stoppe. Det startede ellers så godt med de allerbedste intentioner. Bare at par glas. Huskede kun at sippe ved hver skål og at drikke vand imellem. Spiste en masse. Ved ikke hvor det gik galt, hvornår jeg mistede min evne til mådehold og byttede den ud med trang til mere. Hvorfor kan jeg ikke bare stoppe? Og i denne erkendelse, hvorfor starter jeg så overhoved? Hvorfor bliver jeg ved med at tro, at jeg har selvkontrol? Det har jeg ikke. At skrive, er at sone. At tvinge mig selv til at se sort på hvidt hvad jeg har gjort. En konstant påmindelse. Jeg er flov, pinlig. Skammen er ganske overvældende. Og hvorfor?Jeg har ikke danset på bordene, råbt og skreget eller brækket mig. Jeg fik et par glas for meget, snakkede måske lidt mere end normalt. Og hvad så? Hvorfor føler jeg så dette behov for at sone? Jeg ser jo ikke ned på andre, der får en smule at drikke og bliver berusede. Men andre er ikke mig.
De superglatte stiletstøvler på den isede indkørsel. Havde jeg ikke fået for meget at drikke, havde det været sjovt. Nu er det istedet bare ren skærende skam.  For dem der så mig, må uværgeligt have troet at min gang skyldes beruselse og en forklaring ville derfor bare lyde som en dårlig undskyldning, et forsøg på at dække over vinens virkning. Nej, jeg var da ikke fuld, det var bare mine støvler! Hør selv hvor tåbeligt det lyder, uanset at det er sandt. Jeg var fuld, men støvlerne var vanskelige og indkørslen som en nypoleret skøjtebane. Alligevel er det dette som bringer mig den største skam. Denne vandring med tilskuere, der alle vidste at jeg havde fået for meget at drikke og som nu må have troet at jeg ikke bare havde fået et par glas for meget, men snarere flere flasker. Jeg føler mig nedværdiget og til grin, eller rettere jeg har selv gjort mig til grin, og nedværdigelsen er også mit værk. Jeg har lyst til at grave mig ned i et sort hul, og aldrig komme op igen. Jeg vil ikke,  kan ikke, se nogen i øjnene. Ingen. Føler at enhver ved at kigge på mig, kan se lige ned til min skam og enhvers blik får mig til at krympe mig. Uanset jeg nu er ædru og købmanden intet ved om min fadæse, så føler jeg alligevel hans borende nedladende blik.

Måske er det egentlig mig selv jeg ikke kan klare at se i øjnene. Selverkendelse er ikke nogen dyd – det er smertefuldt.