Slumber party
Jeg elsker de der dage, hvor livet er normalt og hyggen står i forreste rum. Dage hvor jeg kan føle mig som et værdigt menneske og en god mor.
I dag tog pigerne og jeg i skoven, ikke det bedste vejr, men naturen er jo omkring os året rundt, så hvorfor ikke nyde det? Vel hjemme igen, legede vi skole og bagefter kom et par af pigernes veninder. Vi lavede pandekager og hyggede os sammen,og så ville pigerne gerne have, at veninderne blev og sov over. Det var helt i orden med mig, for jeg synes bare, at det er rart, at have huset fyldt med børn. Vi fik spillet både ludo og fisk,jeg drak et par glas vin og nød rigtig, at være sammen med de glade tøser.
Men nu, hvor alle børn for længst er puttet og har sovet sødt i snart mange timer, og hvor klokken har passeret midnat, er jeg begyndt, at tænke.
Er det i orden, sådan at drikke et par glas, når man har ansvaret for andres børn?
Jeg var bestemt ikke fuld eller noget, bare afslappet, tålmodig og i godt humør.
Men er det i orden?
Er det noget andre gør, eller er det bare mig?
Jeg bliver bare så ked af, at tænke på, at jeg måske igen har gjort noget forkert.
Til den anden side, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde kunnet opmønstre den ro og tålmodighed, som var nødvendig for, at pigerne og deres veninder kunne nyde aftenen, hvis ikke jeg havde fået et par glas vin…
Eller måske er det bare mig, der igen tænker for meget…

Så længe du ikke har været fuld, synes jeg ikke at der er noget galt i at du fik et par glas vin, børn eller ej. Det er vel ikke værre, end når der kommer gæster og man byder dem på en øl eller vin, imens banditterne leger inde på værelset.
.
Jeg synes at det lyder som I har haft en skøn aften
Du har nok ret i, at det ikke er værre end når man har gæster. Jeg har jo heller aldrig tænkt på det i den slags sammenhænge, hvor man er flere voksne, som får et par glas sammen til maden.
Hvis du fik to glas vin, kan du jo køre bil. Fik du tre, kan du ikke. Og så fik du for meget. Men. Du har jo før skrevet om, at du drikker for meget. Og det er vel dét, det handler om. At du drikker for meget, når du drikker sammen med børn. Måske du helt skulle lade være?
@Læseren
Det er jo lige det. Drikker jeg for meget, fordi jeg selv synes, at jeg drikker for meget? Drikker andre lige så meget?
Hvor meget og hvor lidt og hvornår, i hvilke sammenhænge, er acceptabelt?
Jeg synes, at din sammenligning med, at køre bil er rigtig god, den vil jeg tænke over.
Drikker du mere end 14 genstande om ugen? Så drikker du rent teknisk for meget. Og hvis du selv synes, at du drikker for meget, SÅ drikker du i hvert fald for meget. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har fokus på dit alkoholforbrug. Alkohol er en meget nemt tilgængelig skilsmisse/følelses/angstdæmper, men det er også en rigtig, rigtig dum gift, som let skaber afhængighed. Take care and take charge
Til læseren
Skal hun så også lade være med at være sammen med sine børn når hun er forkølet?
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/01/31/140356.htm?rss=true
Til Ulla
I mine ører lyder du som en helt normal mor som desuden tar sig tid til at lege med børnene, det kan man så sandelig ikke sige om alle forældre i dag!Så mit råd til dig er: Tænk ikke så meget hele tiden for du er god nok.
Men hvad er 14 genstande om ugen? Hvad nu hvis jeg ingenting drikker i to uger, kan jeg så drikke 28genstande + 14 genstande den tredje uge?
Eller hvad nu hvis jeg drikker en genstand den ene dag, tre den anden dag, ingen den tredje dag, osv til jeg kommer op på fjorten genstande på en uge,drak jeg så for meget de dage, hvor jeg drak tre genstande?
HAHA Q, det vil jeg så også tænke over.
Altså, jeg har ikke børn og jeg er lidt overfølsom overfor alkohol. Jeg ville nok ikke bryde mig om, at mine børn blev passet af én der havde drukket to glas vin. Men jeg er også meget sensitiv mht. alkohol, da jeg er vokset op med en alkoholiker som stedfar.
Jeg har svært ved at forstå, at man drikker, når man er alene. Så bliver det en form for medicin, der bruges til at dulme og det er der det bliver farligt og alkoholismen kan komme. Har en veninde hvis mand har drukket meget og da hun ringede til AA, sagde de, at hvis man drak med følelserne (glad, ked af det, vred) så skulle man se det som en tegn på, at det kunne gå galt.
Det virker som om, at du vil have andres ok på det, selvom du egentlig selv godt kan se, at det ikke er helt i orden.
Synes du gav dine piger en rigtig dejlig dag, så skidt da med de to glas vin, det skal du ikke banke dig selv i hovedet med, men måske tænke over det til næste gang.
PS som Q siger… du er god nok!
Du kan også tro, at jeg tænker meget over det Charlotte.
Tak!For at du tror på, at jeg alligevel er god nok.
Hmmm.. Interessant